Udtryk & Performance

Når vi træder frem foran andre mennesker, hvadenten det er som sanger, skuespiller, tv-vært, stand-up komiker, leder eller andet, bliver vores budskab i høj grad båret af den måde vi fremstår på.

Hvad enten det er 10 eller 1000 mennesker, siger din stemmeføring og dit kropssprog ofte mere end selve ordene, der kommer ud af munden.

Og hvornår er det vi oplever at nogen brænder igennem? Selvom vi i første omgang fæstner os ved det vi ser og hører, er der ingen tvivl om, at der OGSÅ er noget der kan mærkes. Vi kender alle store talere og ledere der for alvor brænder igennem. Den måde de passioneret formidler deres budskab på, kan både ses, høres og mærkes. Det bliver fangende, inspirerende og motiverende.

Vi har alle sammen mulighed for at forbedre os på forskelige parametre og derved brænde bedre igennem. En meget vigtig del af denne proces er dog ØVELSE og FEEDBACK.

Blandt de ting jeg ser på hos en performer er: udtryk, stemmeføring, mimik, ejerskab, indlevelse, bevægelse, autoritet, melodi, pauser, tryk, visualisering, særkende, signatur, gennemslagskraft,tydelighed m.m.

Gennem de sidste 10 år har jeg hjulpet og coach'et en stor del professionelle sangere, skuespillere, entertainere, tv-værter, stand-up komikere og erhvervsledere i Danmark, Europa og USA. Jeg har desuden som konsulent på tv-programmer som f.eks.: X-factor, Popstars,Showtime, Mentor, Allstars og Voice gennemgået flere tusinde sessions med mennesker i alle aldre, der skulle levere deres bedste performance på kort tid.

Derudover arbejder jeg sammen med Psykolog Susanne Bargman på at finde ind til den bedste og mest effektive vej til forbedring af vores potentialer.

Se mere på www.pplearn.com